24/2 Irsk aften, 2 Wild Rovers

two wild rovers

Orø musikforening gentager succesen Irsk Aften, sammen med Orø Forsamlingshus. Så sæt kryds i din kalender d 24/2 2018.

Arrangementet som er en samlet pakke, starter kl. 18:00 med spisning og ca.kl 19:00 går Musikken i gang.
Samlet pris: 198,-

Billetterne kan købes i forsamlingshuset, eller du kan bestille og betale over MobilePay til Mette 2239 5323 husk at skrive antal og navn i tekstfeltet! Ring og aftal med Mette før du betaler!
Husk at få din billet, da der er billetkontrol på selve dagen!

Vi har været så heldige at få fat i nogle rigtig dygtige musikere, der er godt forankret i den Irske musik. De kalder sig 2 Wild Rovers.
Deres indlevelse i det Irske, gør at man mange gange føler sig hensat til de steder og personer som de synger om. Ja faktisk så er det som at komme inden for på en hyggelig lille Irsk Pub, hvor du sidder blandt venner og synger med på omkvædet og nyder en kold Murphys.
Two Wild Rovers består af Mikael Smith og Niels Skovgaard. De har spillet Irsk- og skotsk folkemusik i mange år og turneret i de fleste lande herunder Irland.
Deres musik er traditionel med flere forskellige akustiske instrumenter og mange af sangene handler om de hårde tider irerne har været igennem, dog er det som reglen lysten til livet der skinner igennem i sangene, og livsglæden er netop, hvad 2 Wild Rovers er smittet af, og som de gerne vil give videre til deres publikum. Irsk musik dækker hele livet, og i løbet af aftenen kommer de hele vejen rundt. Gerne med nogle giggs og variationer – og en god historie.
Mette som forpagter forsamlingshuset står for maden, som består af 3 Irske retter (Opslag følger på forsamlingshusets side), og selvfølgelig vil der være mulighed for at købe dejligt koldt Irsk øl.

Se mere om 2 Wild Rovers